21.03.2022, 12:30 | Af: Jonas Hooge | Foto: Herning-Ikast Håndbold

Sponsorerne cyklede penge i kassen til Herning-Ikast Håndbold

Fredag eftermiddag, inden kampen mod Skanderborg Håndbold, afholdte vi igen det traditionsrige SponsorSpinning-løb i Handelsbanken Loungen.

Otte cykler stillede til start klokken 17.10, og herefter cyklede de frem til klokken 18 med indlagte spurter undervejs. Hver enkelt cykel havde skaffet sponsorer der gav et beløb pr. kilometer der blev kørt, og her var det IBF, der cyklede mest i klubkassen. IBF havde til lejligheden fået Stine Skogrand til at køre for sig, og det gjorde hun aldeles fremragende.

Der blev cyklet ikke mindre end 453.000 kroner ind, og det må siges at være ganske godt gået. Vi er i Herning-Ikast Håndbold dybt taknemmelige og stolte over det flotte resultat, der blev fulgt op på håndboldbanen efterfølgende, da vi sikkert slog Skanderborg Håndbold med hele 36-17.