16.12.2021, 13:55 | Af: Herning-Ikast Håndbold | Foto: Herning-Ikast Håndbold

Norsk keeper skifter til Herning-Ikast Håndbold

Når sæsonen 2022-2023 går i gang, er det med hele fire nordmænd på holdkortet, da vi har skrevet kontrakt med Andrea Austmo fra norske Vipers for de kommende to sæsoner.

Til sommer stopper klublegenden Sabine Englert i klubben, og i stedet for hende har vi nu sikret os den norske målmand Andrea Austmo, der er på kontrakt i norske Vipers. Andrea var senest afsted med det norske rekrut-landshold, og står noteret for 18 A landskampe, og deltog for Norge ved VM i Japan.

Andrea der er 27 år gammel, glæder sig til skiftet til den danske liga, og ser frem til at rykke sydpå til Danmark.

”Jeg er rigtig glad for, at have skrevet kontrakt med Herning-Ikast, som jeg ser som en interessant klub, der kan være med til at udvikle mig. Jeg synes der er en masse spændende spillere på holdet, og ser frem til at få Kasper Christensen som træner, som jeg har fået et godt indtryk af. Der ud over bliver det også spændende at flytte til Danmark, og dermed rykke sydpå”, lyder det fra Andrea Austmo.

Direktør i Herning-Ikast Håndbold, Daniel Grønhøj, er glad for tilgangen af Andrea, og glæder sig over, at have fundet en god erstatning for Sabine Englert og forventer, at have en rigtig god målmandsduo i de kommende år.

”Jeg glæder mig til at Andrea bliver en del af vores keeperteam i den kommende sæson, og jeg synes vi har haft nogle gode samtaler med Andrea, hvor også Søren Rasmussen, der er vores målmandstræner, har været en stor del af denne proces. I Andrea får vi god keeper fra dag 1, men jeg tror også at vi som klub, sammen med Søren, kan være med til at udvikle Andrea. Jeg føler mig overbevist om, at vi få en særdeles stærk målmandsduo med Andrea og Jessica Ryde”