01.08.2021, 11:32 | Af: Jonas Hooge | Foto: Hamistolen

Masser af Herning-Ikast spillere på landsholdet

I den kommende tid er der landsholdspause, hvilket betyder at hele ti spillere er udtaget til diverse landshold, hvilket efterlader en noget decimeret trup tilbage i Ikast.

Til kampene mod Østrig og Færøerne er Emma Friis og Simone Petersen udtaget, og med tanke på, at det er sidste gang landsholdet samles inden det kommende VM, så er det en særdeles vigtig samling, hvor de får mulighed for at spille sig på holdet der skal repræsentere Danmark til december. 

Mathilde Rømer og Linn Johansen er ligeledes udtaget til U-20 landsholdssamlingen fra 7.-10. oktober.

Vores norske trio, bestående af Vilde Johansen, Ingvild Bakkerud og Stine Skogrand er alle tre udtaget til Norges landshold. Her er det dog kun Vilde Johansen der deltager i begge kampe, mens Stine Skogrand er med i første halvdel af samlingen, mens Ingvild Bakkerud er med i anden halvdel.

Det svenske landshold har også god repræsentation af Herning-Ikast spillere, hvor Emma Lindqvist og Jessica Ryde er udtaget til to kvalifikationskampe frem mod EM næste år, mens Tyra Axnér er udtaget det det svenske ligalandshold, som er et udviklingslandshold.

Slutteligt er Sonja Frey, der fik comeback i sidste uge efter sin skadespause, udtaget til det østrigske landshold, der blandt andet møder Danmark i Forum Horsens på torsdag.

Spillerne returnerer til Ikast 11. oktober, hvorefter Bambusa Kvindeligaen genoptages 13. oktober, hvor vi møder de danske mestre fra Odense Håndbold klokken 18.30, hjemme i IBF Arena.