01.10.2021, 09:06 | Af: Jonas Dyrborg | Foto: Herning-Ikast Håndbold

HIH BizNet på besøg på Hotel Eyde

27. oktober var HIH BizNet, som nu har rundet 30 medlemmer, på besøg på Hotel Eyde, hvor der først blev afviklet netværksmøde, og efterfølgende blev deltagerne vist rundt på det historiske hotel, lige midt i Herning.

Hotel Eyde er repræsenteret i netværket ved Lone Nissen, der er bookingchef på hotellet og såmænd også mor til Naja Nissen, der spiller venstrefløj på ligaholdet. Lone viste rundt på hotellet, der kan dateres tilbage til 1839, hvor hotellet var blot den tredje bygning i Herning, og deltagerne fik en spændende rundvisning i de historiske lokaler og værelser.

Næste gang HIH BizNet mødes, er til årets sidste hjemmekamp i Bambusa Kvindeligaen, hvor vi møder Ringkøbing Håndbold, og skulle du have lyst til at blive en del af netværket, så er du meget velkommen til at ringe eller skrive til Per Videbæk på pev@hihbold.dk eller 29 23 0550