23.11.2021, 09:51 | Af: Herning-Ikast Håndbold | Foto: Herning-Ikast Håndbold

Bestyrelsens beretning for 2020/2021

Det blev fjerde gang og ikke tredje gang, der var lykkens gang for Herning-Ikast Håndbold siden etableringen i 2017. Efter et underskud i konverteringsåret fra FCM på en lille million, kom vi ned på en halv mio. skæve i 18/19.

Og så var det vi havde forventet balance i forrige års regnskab 19/20, men her kom desværre en Corona-epidemi på tværs, så vi i stedet for et 0-resultat kom ud med 1,1 mio. i underskud.

Corona eller ej – så var ledelsen i Herning-Ikast Håndbold stålsatte på, at vi i sæsonen 20/21 skulle ud med sorte tal på bundlinjen. Det skylder vi vore investorer, og det skylder vi os selv. Alle der kender mig ved, at jeg er vaccineret mod røde tal fra barns ben, og derfor er det glædeligt, at vi har levet op til de få udmeldinger, vi har givet i årets løb. Vi kommer ud af regnskabsåret med et resultat både før og efter skat (der er jo lige som lidt at trække fra i) på knap kr. 24.000  Altså en forbedring i forhold til året før på næsten 1,1mio. Med i regnskabet skal det tages i betragtning, at vores spillere gav afkald på 15% af deres løn i de første tre måneder af regnskabsåret, indtil vi havde klarhed over, hvor hårdt coronaen kom til at ramme os i anden sæson med delvis nedlukning og ingen aktivitet for sponsorer og tilskuere. Heldigvis gik det ikke så galt som frygtet forrige sommer, og det betyder, at vi her i forbindelse med årsregnskabsafslutningen har kunnet tilbagebetale spillerne 100.000 kroner. Men når  vi er ude med det beskedne positive resultat, kan vi blandt andet takke spillerne for hengivenhed på kr. 170.000.

Men når det har kunnet lade sig gøre med en regnskabsmæssig turnaround på 1,2 mio. skyldes det andre ting.

Vi har fået etableret VesterHIH Invest og fået første udlodning herfra. Det at have succes i Europa er ikke længere et økonomisk mareridt, men en rundt regnet nul-forretning, der udvikler spillerne og gør klubben og miljøet attraktivt for potentielle nye spillere. Og HIH har via vores internationale relationer haft en central finger med i spillet – ikke mindst om økonomisk sikkerhedsnet under European League. Vi har haft en stram omkostningsstyring i hele organisationen, og så har vi haft en pæn stigning i de kommercielle indtægter på 12%, hvilket også giver bundlinjeaflejring. Endeligt fik vi lov til at spille sæsonen til ende – endda med tilskuere til de sidste slutkampe, og da vi performede positivt  og nåede langt i alle  tre turneringer, har dette selvfølgelig også bidraget positivt til resultatet.

 

VesterHIH

Hvis vi skal starte med VesterHIH Invest. Vi er i bestyrelsen utrolig glade og stolte over, at vi er lykkedes med realiseringen af dette projekt, som i de næste 5 til 10 år kommer til at kaste mellem en halv og en hel million af sig til HIH – hvert år, hvis vi vel at mærke – som hidtil, er i stand til at udleje de 18 rækkehuse på Vesterhåb 100%. Det er en samlet investering på 30 mio. hvoraf gode venner af klubben har været inde med risikovillig kapital på 11 mio. kroner. Vi er disse 27 investorer en stor tak skyldig for at vi er lykkedes og tak skal der også lyde til KlimaHuse, Sparekassen Kronjylland, DLR, Sønderjysk Forsikring og EDC Ikast for, at casen kunne bygges op, føres ud i livet og hænge sammen økonomisk i virkeligheden og ikke kun på papir, fremskrivninger, estimater og prognoser. Også en tak til Søren Kristiansen og Bo Jensen for deres roller som hhv. direktør og formand for selskabet, selvom det er kørt lidt rundt i mellem dem, hvem der skulle være det ene og det andet. Men det ser ud til at være landet godt ud med Bo som formand og Søren som ulønnet direktør, og så er det jo vores administration med Per Videbæk og Steen Sørensen, der har hands on i dagligdagen, nu hvor udlejning påhviler os selv. Og det gør de godt.

 

Det sportslige

Forud for sidste sæson kunne vi byde velkommen til en ny cheftræner. Den relativt ukendte Kasper Christensen skulle bevise, at han kunne begå sig i rampelyset i Herning-Ikast Håndbold, hvor der stilles større krav end det han havde været vant til i Skansen i Sønderborg, hvor målet hvert år blot var slutspillet.

I HIH spiller vi med om titler og medaljer hver eneste sæson, og det blev i den grad også tilfældet i sæsonen 20/21, som beviste at Kasper ikke havde noget som helst problem med at konvertere fra mænd til kvinder. Han gik til opgaven med ildhu og enorm dedikation, og bortset fra et lille formdyk i midten af efteråret har pilen kun peget en vej – nemlig opad. Og så manglede vi lige det sidste i alle tre semifinaler. En kombination af stolpe ud, manglende held og skarphed og så selvfølgelig også lidt tvivlsomme dommerkendelser kom i vejen for den helt ultimative sæson, Først i Final 4 i EHF European League mod Siofok i semifinalen – dernæst i DM-semifinalen mod Viborg, hvor vi i den afgørende semifinale måtte se Kristina Jørgensen score det afgørende mål i sidste sekund. Og minsandten om ikke det gentog sig mod Odense i pokalsemifinalen – her var det bare Mie Højlund, der var bødlen lige som timeglasset løb ud.

Heldigvis formåede pigerne at rejse sig i begge bronzekampe. I Santander-Final4 pulveriserede vi København Håndbold, og i DM-serien måtte vi ud i tre tætte kampe mod Esbjerg, inden vi kunne rejse hjem fra Blue Water Dokken med bronzemedaljerne om halsen, efter at have efterladt hjemmeholdet tommehændet: Vores onde ånd var med tre sejre og to uafgjorte resultater pludseligt blevet vores ønskemodstander. Sådan kan tingene hurtigt ændre sig.

Jeg vil gerne rose både trænere og spillerne for en fantastisk præstation i sæsonen og samtidig endnu en gang takke for, at de gik med ned i knæ, da de økonomiske skyer trak ind over klub, by, land og verden sidste sommer. Og derfor er det os også en stor glæde nu af have betalt en stor del tilbage.

På den sportslige front er vi heldigvis fortsat den positive udvikling ind i den nye sæson. Vi er igen i Final 4 i Santander-pokalturneringen, som afvikles i Esbjerg til februar. Meget skal gå galt ,hvis vi efter på Lørdag ikke for 4. år i træk er i gruppespillet EHF European League, og i Bambusa KvindeLigaen er vi i top 4. Vi ville gerne have haft 2-3 point mere, men ligger i smult vand, og håber at vi kan komme fra baghjul med formtoppe på det rigtige tidspunkt i foråret. Som det var tilfældet i fjor. Vi tror på, at vi går et godt forår i møde.

Og så krydser vi selvfølgelig fingre for, at vi får vores seks landsholdsspillere hjem fra A-VM i Spanien uden skader. Det gælder Emma Friis og Simone Petersen for Danmark, Jessica Ryde og Emma Lindqvist fra Sverige og endelig Sonja Frey fra Østrig.

 

Forretningsudvikling

Vi har i ledelsen, hvilket vil sige direktion og bestyrelse, arbejdet stenhårdt for at få forretningen bragt i balance. Det er lykkedes nu, og vi budgetterer for indeværende år med et overskud på 300.000 kr. Og som det tegner nu, så realiserer vi budgettet.

Vi skal for alt i verden slå ring om den aktiekapital, der blev indskudt og gerne få den genetableret, så HIH fremdeles kan være en af de mest velkonsoliderede klubber i Danmark med mest egenkapital.

Når den nye bestyrelse er valgt, sætter vi os sammen og udarbejder en strategi for de næste tre år. Det ligger fast, at vi som minimum vil beholde vores position i top 4 i dansk kvindehåndbold, at vi vil spille europæisk og at vi vil udvikle talenter fra eget talent-apparat. Det vil sige ungdomsafdelingen, ISI og College i samspil med byens ungdomsuddannelser. Men vi skal se på videre udvikling. Hvordan forbedrer vi produktet i hallen med endnu flere tilskuere og flere fans. Hvordan slår vi mønt af de unikke faciliteter der er i støbeskeen med etableringen af Ikast Complete, som forventes færdigt i 2023. Og hvordan får indsluset og kapitaliseret på det output, der på sigt vil komme fra Guldminen, når den er fuldt udbygget med elever på 10 klassetrin. Heraf 25% håndboldpiger. Og så skal vi på ledelsesplan tage stilling til, hvordan vi fremadrettet skal kunne fortsætte med at drille Odense og Esbjerg og holde Viborg stangen. Vi var 10’ernes bedste danske håndboldklub på kvindesiden uden at have flest midler. Skal vi også være 20’ernes bedste klub, skal der udvikling til på flere fronter, og det er det vi skal arbejde med. Og det er en spændende udfordring for en ny bestyrelse.

 

Ros og tak

Forud for sidste sæson fik vi ikke kun ny træner. Kort forinden havde vi fået Daniel Grønhøj Hansen ind som salgs- og sportsdirektør. Han har gjort det så godt, at vi  i forbindelse med sidste års generalforsamling udnævnte ham til CEO. Ikke administrerende direktør men arbejdende direktør, og det må vi i den grad sige, at han har levet op til. Han er en dygtig kommerciel angrebsressource, der ser nye muligheder og meget få begrænsninger. Og så elsker han håndbold og har god sportslig indsigt, og det er årsagen, at arbejdet næsten burde bære lønnen i sig selv. Og med de øgede indtægter er der nu også blevet plads til at udvide den administrative organisation, så vi fremover kommer til at kunne tilbyde vore samarbejdspartnere og tilskuere et endnu bedre produkt. Så glæd jeg allerede nu til at komme til håndbold i det nye år og i den nye sæson, i den pragtfulde IBF Arena, som stadig holder vand.


Jeg vil slutte denne beretning med at takke Daniel og hans stab i administrationen og Kasper og hans stab i sportslig afdeling for en rigtig god indsats i det forgangne år. Og tak til sponsorer, der corona til trods, stod last og bram, de uundværlige frivillige og tilskuere for enestående opbakning. Og så selvfølgelig tak til mine kolleger i bestyrelsen og vores bisidder Mads Hornbæk fra PWC for godt samarbejde. Det er i hvert fald aldrig kedeligt at komme til bestyrelsesmøde, og jeg har indtil nu aldrig oplevet et forum, hvor der er så mange mennesker samlet med forstand på både sport og business – og det er det, der gør det sjovt at stå i spidsen for.

 

Ikast den 18. november 2021

Lars Gantzel Pedersen..

 

Valg til bestyrelsen

Siden vi sendte indbydelse ud til generalforsamlingen har vi desværre fået den definitive besked fra Jakob Mølgaard, at han af hensyn til sin familie og sin kraftigt ekspanderende virksomhed for nærværende ikke har tid til at sidde i vores klubs bestyrelse. Her sidder han som tidligere direktør med i sportsudvalget og er bestyrelsens kontaktperson og koordinator til hele vores talentudviklings-set-up.

Jakob har været med i bestyrelsen i to år, og inden da var han ansat 6 år i klubben – de sidste fire år som direktør. Og inden da har han været ungdomstræner og leder på ungdomssiden helt tilbage til den gang han havde hår på hovedet. Vi er kede af hans beslutning men forstående overfor den, og håber at han efter et par års orlov er klar til at tage en tørn igen.

I hans sted har vi været så heldige, at klubbens største stjerne og ikon gennem tiderne – den dobbelte OL – guldvinder, verdensmester og Europamester Tonje Kjærgaard har sagt ja til at indtræde i bestyrelsen.

Tonje er adjunkt på Ikast-Brande Gymnasium og er ansvarlig for eliteklasserne under Team Danmark setuppet. Og så er hun samtidig træner for Ikasts U13 drenge, hvor hendes yngste søn spiller.

Tonje Kjærgaard er som håndskåret til at udfylde det tomrum, der opstår efter Jakob Mølgaard – både ind imod talentudvikling og i sportsudvalget, hvor en ballast med 143 landskampe og mere end 300  1. holdskampe må komme os til gavn og glæde.

Og så må det også være på tide, at vi får en kvinde i ind en bestyrelse for en damehåndboldklub, hvor der indtil nu har siddet 9 mænd. Det ligger lige som i tiden, og der er heller ingen tvivl om, at hun bliver den kønneste, hvis generalforsamlingen bakker op om vores indstilling.