Hjemmesiden bruger cookies. De er ufarlige og bruges til bl.a. anonym trafikmåling. Ved at bruge vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies OK
15.05.2022, 11:42 | Af: Jonas Hooge | Foto: Hamistolen
Klokken 15.30 går kampen om 3. pladsen i gang, og det er en gentagelse af sidste års bronzekamp, hvor vi også mødte rumænerne.
Efter gårsdagens ærgerlige nederlag til Bietigheim på 33-34, med scoring i de allersidste sekunder, så skal vi op på hesten igen, og forsøge at sikre os 3. pladsen i årets EHF Finals.
Baia Mare er et godt besat hold, men dog i en anden forfatning end da vi mødte dem sidste år, hvilket giver gode forhåbninger om en sejr i dagens match. Det bliver dog uden tvivl også en afvejning af, hvor mange ressourcer der skal sættes ind på dagens kamp, med tanke på, at vi på onsdag har en særdeles vigtig kamp, når vi på hjemmebane i IBF Arena møder Odense Håndbold i anden DM-semifinale. En kamp der med enten uafgjort eller sejr kan sikre os en plads i DM-finalerne.
Kampen i dag spilles i Vibocold Arena i Viborg, og der er stadig billetter til salg på Viborg HKs hjemmeside, og ellers kan kampen ses på TV3 Sport.