21.01.2019, 17:01 | Af: Jan Skjødt Østergaard Pedersen | Foto: Herning-Ikast Håndbold

U18-pigerne bankede Silkeborg-Voel

HIH’s U18-piger sikrede sig lørdag deres anden ligasejr

Lørdag eftermiddag var der lokalopgør i Voel-hallen. På en svær udebane skulle pigerne prøve at forsætte de gode takter fra mandagens sejr over Randers.

Begge hold lagde ud i et højt tempo, som gjorde starten lidt rodet. Et par tabte bolde og nogle uskarpe skud gjorde, at HIH’erne hang efter de første 20 minutter med et par mål. Pigerne hang i returløbet og Silkeborg fik nogle lette scoringer. Men en timeout efter 17 minutter ændrede billedet. Vi fik bund i forsvarets midterakse med Olivia Simonsen og Maja Østergaard. Vores returløb blev justeret og vi fik nogle lette 1. og 2.fase-scoringer. Det var også årsag til, at 11-11 efter 20 minutter blev ændret til 12-17 ved pausen i HIH-favør.

Efter pausen var vores største fokus, at få en bedre start på 2. halvleg end vi har haft i vores tidligere kampe. En komfortabel føring skulle ikke smides væk. Vi havde ændret lidt i opstillingen, så Emilie Steffensen nu var at finde på venstrefløj. Her fik vi sat hende i spil på nogle mand-mand dueller, som gav nogle gode scoringer. I forsvaret fortsatte vi hvor vi slap i 1. halvleg. Olivia og Maja styrede det med hård fysik og god kommunikation.

Emilie og Michala stemplede ind i 2. halvleg med en håndfuld scoringer hver og en masse gode assists. Vi øgede stille og roligt gennem halvlegen og en føring på 12-17 blev til 17-23 efter 40 minutter.
Kampen sluttede 24-32 og derfor kunne der sættes 2 point mere på kontoen.

Næste opgave for U18-holdet er den 28. januar, hvor de på hjemmebane i IBF Arena tørner sammen med Aarhus United klokken 18.45.

HIH-målscorere: Emilie Steffensen 9, Michala Møller 7, Maja Østergaard 4, Olivia Simonsen 4, Sidsel Poulsen 4, Mathilde Boesen 2, Emma Petersen 1 og Cecilie Brandt 1

HIH’s Louise Bak stod med en redningsprocent på 47

Stillinger undervejs: 6-5, 11-11, 12-17, 17-23, 21-27, 24-32