01.11.2019, 11:57 | Af: Herning-Ikast Håndbold | Foto: Herning-Ikast Håndbold

Storsejr til HIHs U17-piger

I lørdags var det ikke kun ligaholdet, som var på banen. Også for klubbens U17-piger bød lørdagen på kamp

Herning-Ikast Håndbolds U17-piger var lørdag eftermiddag på udebanetur til Ribe HK, da der stod sæsonens anden kamp på menuen i 1. division.

De unge HIH’ere grundlagde allerede i første halvleg storsejren. Trods udfordringer i det stationære angreb i kampens indledning, hvor det på trods af gode chancer kneb med at få bolden det sidste stykke ind over stregen.
Dog sikrede et godt og stabilt forsvar i den modsatte ende, at holdets målvogter Mathilde Rømer fik gode arbejdsbetingelser i målet. Her diskede Mathilde op med flere gode redninger. Dette gav samtidig mulighed for, at de løbeglade gæster kunne få godt gang i kontraløbene, som blev vekslet til mål.
Derfor kunne gæsterne fra HIH gå til pause sikkert foran 6-18

I kampens anden halvdel blev gæsterne fra HIH mere scoringssikre på deres chancer, samtidig med at holdet fortsatte de gode kontraløb.
Med stærkt forsvarsarbejde og god koncentration gennem hele kampen, fik de unge enhjørninger kørt hjemmeholdet fra Ribe HK trætte i løbet af anden halvleg. De kunne derfor cementere den sikre føring fra kampens første halvleg, og trække sig sejsrigt ud af kampen med en endelig score på 11-39.

Med sejren placerer holdet sig på en fjerde plads i U17 pigernes 1. division, dog har holdet spillet færre kampe end de øvrige hold i rækken.

 

U17-pigerne spiller næste kamp i dag, fredag den 1. november på udebane mod Sønderjyske Ungdom.

Topscorere fra HIH: Mia degn 8 mål, Julie Steffensen 7 mål og Nanna Rasmussen 5 mål.