27.08.2018, 15:44 | Af: Søren Madsen | Foto: Herning-Ikast Håndbold

NTG Lillehammer træner med HIH U16 og U18

NTG Lillehammer fra Norge er i disse dage på træningslejr i Herning, hvor træning med Sportstar College, ISI idrætshøjskole og HIH U16 og U18 venter.

Herning-Ikast Håndbolds U16 og U18 får fint besøg af norske NTG Lillehammers U16 og U18 hold, som er på træningslejr i Herning. Tidligere idag trænede NTG Lillehammers U18 hold med Sportstar College og deres U16 hold med ISI idrætshøjskole


Det er danske Jørgen Hansen, som er træner for NTG Lillehammers U hold, som har planlagt turen til det midtjyske, da han selv kommer herfra samt har trænet i Herning i mange år. 
" Jeg vil gerne have, at pigerne oplever et miljø helt i toppen af dansk håndbold, så derfor spurgte jeg om pigerne og jeg ikke måtte komme forbi Herning-Ikast Håndbold og træne med dem" 
Træningen mellem klubberne kommer til at foregå mandag d. 27/8.

Inden NTG Lillehammer tager tilbage til Norge, så når de at nyde en håndboldkamp, da de skal ind og se sæsonpræmieren i HTH Ligaen mellem Herning-Ikast Håndbold og Aarhus United. 
Kampen bliver spillet onsdag d. 29 august kl 19.00 i IBF Arena.