25.10.2019, 13:09 | Af: Jonas Dahl Nielsen | Foto: Herning-Ikast Håndbold

Pokal-appel afvist

Herning-Ikast Håndbold skal fortsat spille Santander Final4 mellem jul og nytår, efter at Team Esbjergs anke over protestafgørelsen er blevet afvist.

Team Esbjergs anke til Håndboldens Appelinstans - den øverste instans i Dansk Håndbold Forbund - er blevet afvist. Klubben havde appelleret det manglende medhold i protestsagen vedrørende pokalkvartfinaleopgøret mellem Team Esbjerg og Herning-Ikast Håndbold.

Dermed er det fortsat Herning-Ikast Håndbold, der skal spille Santander Final4 den 28. og 29. december i Gråkjær Arena i Holstebro. Den 19. september vandt enhjørningerne med ét mål i kvartfinalen i Blue Water Dokken, Team Esbjergs hjemmebane.

 

Billetinfo:
Sektionerne B3, C1, C2 (begge sektioner), C3 (begge sektioner) og D1 er tiltænkt tilhængere af Herning-Ikast Håndbold.

Køb billet via knappen nedenfor, eller skriv/ring til Louise Østergaard Nielsen på Lni@hihbold.dk / 20 70 93 05.

 

KØB BILLET