24.10.2018, 12:00 | Af: Jan Skjødt Østergaard Pedersen | Foto: Erik Laursen

Stine Skogrand må sætte håndbolden på standby grundet lykkelige omstændigheder

HIH’s norske landsholdsspiller, Stine Skogrand, må sætte håndbolden på pause grundet graviditet.

Herning-Ikast Håndbolds Stine Skogrand må fra den 1. november overvære resten af sæsonen fra sidelinjen.

Den 25-årige nordmand danner par med Skjern Håndbolds Eivind Tangen og de to norske landsholdsspillere venter deres første barn til sommer.

- Vi ønsker Stine og Eivind tillykke med den kommende familieforøgelse, siger HIH-direktøren Jakob Mølgaard Christensen.

Stine Skogrands sidste kamp for HIH’erne bliver den 30. oktober, hvor HIH’erne tørner sammen med Silkeborg-Voel på udebane.