Hjemmesiden bruger cookies. De er ufarlige og bruges til bl.a. anonym trafikmåling. Ved at bruge vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies OK
14.02.2017, 10:00 | Af: | Foto: FC Midtjylland
FCM Håndbold forstærker sig fra næste sæson med den norske back Tonje Løseth
Flere og flere brikker begynder at falde på plads frem mod næste sæson. Og i dag faldt endnu en brik på plads, da FCM Håndbold er blevet enige med den norske landsholdsspiller Tonje Løseth.
Den midtjyske Champions League-klub har skrevet en tre-årig aftale med den 183 centimeter venstre back.
- Tonje er en hårdtarbejdende spiller, der dækker treer og spiller venstre back angrebsmæssigt. Hun har en god fysisk og lukker hullet defensivt efter Stine Jørgensen, siger direktør i FCM Håndbold Jakob Mølgaard Christensen.
- Offensivt ser vi et stort potentiale i hende. Hun er godt skydende og er god i krydsspillet samt i anden bølgen, og vi er overbeviste om, at vi kan lægge endnu et lag på hendes spil, så hun kan tage næste skridt i sin udvikling. Vi glæder os til at tage imod Tonje i FCM Håndbold efter sæsonen, siger Jakob Mølgaard Christensen.
Tonje Løseth er hentet i den tyske klub Metzingen, hvor hun er i gang med sin anden sæson.