Hjemmesiden bruger cookies. De er ufarlige og bruges til bl.a. anonym trafikmåling. Ved at bruge vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies OK
18.12.2017, 17:30 | Af: Kristina Hvas Stokholm | Foto: FCM Håndbold
Der venter unge Laura Jensen nye udfordringer, når hun stopper i FCM-trøjen efter indeværende sæson
Laura Jensen kom til FCM Håndbold i 2015 i en alder af 16 år fra talentsamarbejdet med Herning Elite/Hfh. Det unge playmaker-talent gjorde et flot indhop på klubbens ungdomshold, og hendes udvikling tog fart. Det resulterede i en plads på førsteholdet denne sæson, men nu venter der Laura Jensen nye udfordringer.
- Laura Jensen er et lokalt talent og et produkt af samarbejdet med Sportscampus Ikast-Brande. Hun har gjort det rigtig godt her i FCM Håndbold, men nu skal hun ud og prøve kræfter et andet sted efter indeværende sæsonen, og det ønsker vi hende al mulig held og lykke med, siger direktør i FCM Håndbold Jakob Mølgaard Christensen.
Laura Jensen er et kendt ansigt på de danske ungdomslandshold, hvor hun har tørnet ud adskillige gange. Sidst var hun med til at sikre U20-landsholdet en fornem andenplads ved seks-nationers turneringen i Rusland.