28.09.2018, 08:54 | Af: Jan Skjødt Østergaard Pedersen | Foto: Hamistolen Photography

HIH-spillere gjorde god figur i gårsdagens landskampe

4 HIH-spillere var i aktion ved gårsdagens Golden League-stævne i Viborg.

Herning-Ikast Håndbold havde fire spillere i aktion i gårsdagens Golden League-stævne i Danmark.

Stine Skogrand, Helene Fauske og resten af det norske landshold tørnede sammen med Polen i torsdagens første opgør, mens Sarah Iversen, Louise Burgaard og resten af det det danske landshold krydsede klinger med de franske verdensmestre i den sene kamp.

De norske jenter besejrede Polen med 34-27 og her blev Stine Skogrand topscorer med 5 mål, mens Louise Burgaard nettede en enkelt gang i danskernes sejr over Frankrig på 24-21.

Både Danmark og Norge skal i aktion igen i morgen, når nordmændene møder Frankrig og de danske piger tørner sammen med Polen.

Endvidere skal Emma Friis og resten af udviklingslandsholdet også i aktion, når de møder Norges rekruttjentene.

Se hele morgendagens program herunder:

29. september i Ceres Arena, Aarhus

14.00: Frankrig-Norge

16.10: Danmark-Polen

18.45: Danmark-Norge (udviklingslandshold)