Hjemmesiden bruger cookies. De er ufarlige og bruges til bl.a. anonym trafikmåling. Ved at bruge vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies OK
27.11.2018, 23:45 | Af: Jan Skjødt Østergaard Pedersen | Foto: Erik Laursen
Jessica Ryde er blevet indkaldt som reserve til den svenske EM-trup.
Herning-Ikast Håndbolds svenske målvogter, Jessica Ryde, er blevet udtaget til den svenske EM-trup som reserve og skal med til Frankrig.
Sveriges førstevalg mellem stængerne, Johanna Bundsen, har ikke kunne træne med fuldt ud i et stykke tid og derfor har den svenske landsholdsledelse valgt at indkalde en tredje målvogter til turneringen.
-Det giver en vis tryghed, at Jessica er med. Hun giver aflastning til træning og er backup, hvis der skulle ske noget med Bundsen og Idéhn”, siger Sverige pressechef, Daniel Vandor, til det svenske medie Aftonbladet.
Sverige spiller deres første EM-kamp på fredag, når de krydser klinger med Danmark klokken 21.00. Du kan følge kampen direkte på TV 2.