15.02.2019, 14:21 | Af: Herning-Ikast Håndbold | Foto: Hamistolen Photography

Herning-Ikast-kampe fastlagt

Europæisk succes betyder ændringer

Herning-Ikast Håndbolds succes med kvalifikation til kvartfinalerne i EHF Cup’en betyder, at lokalderbyet på hjemmebane mod Silkeborg-Voel rykkes en dag frem, så kampen afvikles tirsdag den 26. februar kl. 19.30.

Det sker fordi, holdet allerede fredag aften den 1. marts kl. 19.00 tager imod de kroatiske mestre fra HC Podravka i IBF Arena. Kampen skulle have været spillet lørdag eller søndag, men her er hallen optaget af IFS Badmintons store ungdomsstævne, og derfor var det vigtigt, at både EHF og Podravka sagde god for kampafvikling fredag.

Returkampen spilles i Podravka søndag den 10. marts sidst på eftermiddagen - spilletidspunktet fastlægges endeligt af kroatisk TV.

-Det bliver en uge med to store begivenheder og hvor alle kampe er vigtige, siger direktør Jakob Mølgaard Christensen. Det stiller store krav til både vores spillere og vores organisation i det hele taget, men med hjælp fra de mange frivillige, skal det nok gå alt sammen, siger Jakob Mølgaard, som håber på stor opbakning på tilskuerpladserne til begge kampe. Og også til lørdagens hjemmekamp mod Skanderborg, hvor der som noget nyt er fri entre.

-Vi trækker virkelig store veksler på vores publikum i årets første to måneder med 10 hjemmekampe, og derfor synes vi, at det med lørdagens initiativ er en god måde at kvittere for god opbakning slutter Jakob Mølgaard

 

Se hele programmet her!