24.01.2020, 12:00 | Af: Jonas Dahl Nielsen | Foto: Hamistolen

Forsvarsspecialist i utidigt karrierestop

“Sportsmennesker dør to gange” siger hovedpersonen, der nu skal skabe sig en ny identitet uden for håndboldbanen.

Arkivfoto

 

26 år er ingen håndboldalder. Alligevel lakker den aktive karriere mod enden for Herning-Ikast Håndbolds Mathilde Bjerregaard, der allerede tidligt på sæsonen 2019/20 måtte modtage den nedslående nyhed, at hendes sæson sandsynligvis var forbi.

Efter to mere eller mindre skadesfrie år hos enhjørningerne satte det tidligere så problematiske knæ hende ufrivilligt ud af håndboldspillet med udsigt til mange måneders hård genoptræning og et knæ, der blot ville slides mere og mere. Nu har hun taget den hårde konsekvens og valgt at stille harpiksen på hylden.

- Det er rigtig trist, at det er nødt til at være sådan. Efter jeg er blevet opereret og mærker, hvordan et godt knæ skal føles, kan jeg dog godt fornemme, at jeg havde ondt førhen, når jeg spillede - også selv om jeg dengang mente, at det var okay. Lige nu har jeg et godt og smertefrit knæ, og det er virkelig dejligt. Det er også noget, der bare har gjort valget lettere, jo længere man er kommet i processen. Jeg kan tydeligt mærke forskellen, siger Mathilde Bjerregaard indledningsvist om beslutningen.

“Hjertet skal nok finde ro”
For ikke at risikere også at blive sat ud af spil rent fysisk for resten af det liv, der engang ville vente uden for halgulvet, måtte hun træffe en hård beslutning om at sige stop. Som månederne med genoptræning og aftagende smerter er gået, er det blevet lettere og lettere at affinde sig med dét, der dog endnu ikke helt er til at begribe: At hun ikke skal tilbage til håndboldbanen igen.

- Jeg har selvfølgelig fået at vide af læger og fysioterapeuter fra start, at jeg grundigt skulle overveje de konsekvenser, det kunne få, hvis jeg ville tilbage til håndbolden. Jeg vil gerne kunne bruge knæet resten af mit liv også, så når man får at vide, at næste step er et nyt knæ, sætter det tankerne i gang. Nu har jeg brugt seks måneder på at gå og mærke efter, træffe en beslutning samt acceptere den beslutning, jeg har truffet. Den accept er jeg ikke lykkedes helt med endnu, men jeg ved, at det er det mest fornuftige at stoppe, og så skal hjertet nok finde ro i den beslutning med tiden, lyder det videre fra Mathilde Bjerregaard, der måtte knibe en tåre, da beskeden skulle gives videre til holdkammeraterne.

- Nogle dage er jeg afklaret, og så er det helt okay, og andre dage er det svært. Jeg var helt grædefærdig, da jeg skulle sige det til pigerne, for da væltede alle følelserne op i mig. Jeg kender håndboldspillere, som siger, at det stadig er svært at komme i hallen efter to år, så jeg forventer, at det bliver ved med at være lidt af en rutsjebane igennem længere tid. Den anden dag var der en veninde, der sagde til mig, at sportsmennesker dør to gange; den første gang er, når de stopper deres aktive karriere. Jeg kan virkelig godt følge det, for man mister noget af sig selv, og man skal til at skabe sig en ny identitet og finde ud af, hvem og hvad man er ud over sin sport.

Eksemplarisk
Også i klubben er man ærgerlig over, at det måtte gå den vej med stregspilleren, som i 2017 blev hentet ind til at give og tage de tørre tæsk i defensiven. Hos HIH finder Mathilde Bjerregaard dog samtidig opbakning til sin beslutning.

- Det er et kæmpe tab, for Mathilde er indbegrebet af det, som alle unge håndboldspillere burde være hvad angår indstilling, forberedelse og taktisk forståelse. Hun kom ind og skulle overtage Sabina Jacobsens rolle som forsvarsklippe, hvilket var en kæmpe udfordring, men den klarede hun til UG med kryds og slange. Hun skal være stolt af det, hun har nået i sit håndboldliv, som desværre blev alt for kort, men det er - omstændighederne taget i betragtning - den rette beslutning, hun træffer, synes jeg, fortæller hendes træner i Herning-Ikast Håndbold, Mathias Madsen.

Omskoling og landsholdspotentiale
Den nuværende cheftræner for pokal- og DM-sølvvinderne var assistent i Silkeborg-Voel KFUM, da Mathilde Bjerregaard - dengang fløjspiller - i 2015 kom til klubben fra SK Aarhus. Efter en omskoling var der tegning til en stor håndboldfremtid.

- Da jeg først stiftede bekendtskab med Mathilde, kom hun til Voel som den måske største venstrefløj, der nogensinde har været, siger Mathias Madsen med et glimt i øjet om den robuste og 184 centimeter høje “Bjerre”, før han fortsætter i det mere seriøse spor.

- Her fik vi hende omskolet hende til treer, og det var hurtigt let at se, at hendes hoved var skruet rigtig godt på. Dengang troede jeg, at vi havde at gøre med en kommende landsholdsspiller, for rent defensivt havde hun hele pakken. Det er synd for hende, at det slutter i utide og med et potentiale, der blev holdt nede af skader, men hun skal stadig være stolt, for hun har altså nået at spille rigtig mange store steder, og det tror jeg ikke, hun havde forestillet sig, da hun skiftede fra SK Aarhus til Silkeborg-Voel for en håndfuld år siden.

Hård hund
Hos en ærgerlig sportschef er der fuld opbakning til beslutningen, som han kalder for ‘moden’.

- Det er altid en skam, når skader skal stoppe en karriere for tidligt, og vi er kede af at skulle sige farvel til en unik personlighed. Lige så hård som Mathilde er inde på banen, lige så rolig er hun uden for banen, og med sit vindende væsen har hun betydet rigtig meget for klubben og alle omkring klubben. Hun har en helt særlig egenskab til at skabe konsensus hvor end, hun er. Jeg havde gerne set Mathilde fortsætte som hård hund i vores defensive maskinrum, men jeg beundrer hendes modne beslutning om at stoppe, siger Jakob Mølgaard Christensen, som tilføjer, at han gerne vil forsøge at hjælpe Mathilde Bjerregaard godt videre i livet.

Skal på hobby-jagt
Tilbage hos hovedpersonen selv venter snart en hverdag uden for håndboldbanen. Knap et halvt år før det endelige stop ved hun endnu ikke helt, hvad fremtiden bringer, men Mathilde Bjerregaard har gjort sig flere tanker om både job og fritid.

- Selvfølgelig gør man sig allerede nu tanker om fremtiden, men den er ikke afklaret for mit vedkommende. Det er også en stor omvæltning, når man havde forventet at skulle spille håndbold i mange år endnu. Jeg har en uddannelse som ergoterapeut, som jeg tænker, at jeg skal bruge. Ellers kunne jeg godt tænke mig at komme ud at rejse og se lidt mere af verden, for håndbolden har begrænset mig i at kunne rejse rundt i længere tid, hvilket jeg egentlig altid har ønsket. Der er ofte ikke så megen fritid ved siden af håndbolden, så jeg kan blive helt i tvivl om, hvilket andre interesser og hobbyer jeg egentlig har og måske ønsker at dyrke lidt. Jeg kan ikke engang nævne nogle, for jeg har ikke fundet dem endnu, griner Mathilde Bjerregaard.

Kort karriere med store højdepunkter
Indtil sommer er forsvarsklippen fortsat en del af det mandskab, som hun vandt sølvmedaljer med i sidste sæson. Når hun ser tilbage på karrierens højdepunkter, er DM-finalen i 2019 da også én af de præstationer, der står øverst på listen.

- Mine år på ungdomslandsholdet, hvor vi vandt EM-guld og OL-guld, står stadig meget klart for mig, selv om det er mange år siden. Det husker jeg tilbage på som noget virkelig stort. Jeg husker også tiden i SK Aarhus som noget helt særligt, ikke fordi vi havde noget virkelig godt hold, men fordi vi havde en fantastisk kultur og en stærk holdånd. Også tiden i Herning-Ikast Håndbold har været noget af det bedste, fordi jeg har fået lov at opleve Champions League, og jeg har prøvet at spille en DM-finale, alt imens jeg har fået lov at træne med nogle af de allerbedste hver eneste dag. Samtidig har jeg bare haft det rigtig, rigtig godt i klubben, fortæller Mathilde Bjerregaard, som da også får lyst til at snøre håndboldskoene, når hun ser holdkammeraterne spille sig til store resultater uden hende.

Som at være på stoffer
Det er nemlig ikke bare sådan at kvitte håndbolden fra den ene dag til den anden, ufrivilligt eller ej.

- Det handler rigtig meget om at være en del af et hold og at være inde på banen sammen med pigerne. Det er at arbejde hårdt for noget, der til sidst går op i en højere enhed, når vi lykkes sammen, og når vi vinder kampe. Det er kicks, rushes og op- og nedture, og man bliver afhænger af de følelser, der knytter sig til håndbolden. Det er lidt som at være på stoffer, hvor man skal have sit fix, siger den snart forhenværende håndboldspiller.

Vil følge holdet i mål
Man skal dog ikke forvente at se Mathilde Bjerregaard presse fysikken og det skadesplagede knæ for at runde karrieren af med et sidste slutspil. I de resterende måneder af sin aftale vil hun bidrage så meget, som hun kan uden for banen - og så vil hun nyde den sidste tid som en del af holdet.

- Inde i mig selv har jeg brug for at runde det naturligt af ved at færdiggøre sæsonen og min kontrakt. Jeg vil suge de sidste indtryk og oplevelser til mig og bare nyde tiden, hvor jeg stadig har en hverdag sammen med pigerne og fortsat er en del af holdet, også selv om jeg sidder ude. Jeg vil gerne være med til at følge holdet i mål ved at byde ind med dét, jeg nu kan, og jeg tror på, at vi kan spille med om guldet, for vi har et stærkt hold. Det har vi senest vist i Europa og ved at vinde pokaltitlen, slutter stregkrigeren.

Mathilde Bjerregaard er noteret for 20 ungdomslandskampe for Danmark.