24.04.2018, 15:00 | Af: Kristina Hvas Stokholm | Foto: Herning-Ikast Håndbold

FCM Håndbold og Racemakers inviterer til triatlonfest i Ikast

Den 30. juni gentager FCM Håndbold og Racemakers successen fra sidste år og inviterer til FCMTRI i hjertet af Ikast

Foto: Click Ikast

FCM Håndbold og Racemakers tog sidste år det første spadestik mod et årligt triatlonevent. Det var en succes, og de to arrangører inviterer endnu en gang hele lokalområdet, sponsorer og erhvervsliv til triatlonevent midt i Ikast by. Startskuddet lyder den 30. juni, og du er inviteret.

FCMTRI er for alle – uanset om man ejer den nyeste triatloncykel eller en bycykel. Håndboldpigerne i FCM er klar til at tage udfordringen op, og Racemakers, der er blandt Europas største triatlonarrangører, sørger for et fedt setup af international topklasse.

Tre startskud
Løbet skydes i gang af tre omgange med en times mellemrum. Først gælder det BørneTRI, så JuniorTRI og til sidst MotionsTRI. BørneTRI er for piger og drenge i alderen 6-9 år. Det indeholder 50 m svømning, 2 km cykling og 700 m løb. JuniorTRI er for de 10 til 14-årige, som sendes ud på en 100 m svømmedistance, 4 km cykeldistance og 1500 m på løberuten. MotionsTRI er fra 15 år og opefter og indeholder 400 m svømning, 18 km cykling og 4 km løb.

Startskuddet lyder ved Ikast Svømmecenter, hvorefter deltagerne sendes ud på en cykelrute og løberute i og omkring Ikast. Du kan deltage selv eller dele disciplinerne op mellem venner/ kollegaer. Derudover er det muligt at tilmelde sig et specielt VIP-arrangement, som indeholder ekstra godter og hygge. Der følger mere information om VIP-pakken snarest.

Vil du udfordre FCM-pigerne, din ven eller kollega, så sæt kryds i kalenderen den 30. juni. Du kan skaffe din billet her: fcm.www2.dk