Hjemmesiden bruger cookies. De er ufarlige og bruges til bl.a. anonym trafikmåling. Ved at bruge vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies OK
29.08.2017, 19:57 | Af: Kristina Hvas Stokholm | Foto: FCM Håndbold
Tirsdagens lodtrækning sender FCM Håndbold i et lokalopgør mod Silkeborg-Voel KFUM på udebane
I årets pokalturnering, bedre kendt som Santander Cup, spillede hunulvene sig sikkert videre til kvartfinalen med en sejr på 15-34 i Lyngby HK. Med sejren i 1/8-finalen var FCM Håndbold med i tirsdagens bowle, da der blev trukket lod til næste runde ved TV 2’s livetransmission i Super Cup finalerne.
FCM Håndbold var det sidste hold, der var tilbage i bowlen – et faktum der betyder udebane. Men midtjyderne skal ikke køre langt i Santander Cuppens kvartfinale. Lodtrækningen endte ud i et lokalopgør mod Silkeborg-Voel KFUM.
Kvartfinalerne spilles sidst i oktober.
Santander Cup – kvartfinaler:
København Håndbold – Randers HK
Aarhus United/Odense HC – Viborg HK
Team Esbjerg – Nykøbing FH
Silkeborg-Voel KFUM – FCM Håndbold