26.07.2019, 17:28 | Af: Jonas Dahl Nielsen | Foto: Hamistolen Photography

“Herovre tager man sig tid til at sige hej”

Læs eller genlæs artiklen om Sarah Iversen.

( Denne artikel blev oprindeligt bragt i Håndboldavisen 2019. Læs hele avisen her )

 

 

På håndboldbanen er hun den, der uddeler skideballer og stiller krav. I privaten trives hun med rolige stunder og alenetid. De fredelige og naturrige omgivelser i Ikast er perfekte for Sarah Iversen, der her fortæller om de kontraster, der har mødt hende siden flytningen fra København til Midtjylland.

 

- Uha, jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte, griner Sarah Iversen.

 

Hun er netop blevet forholdt kontrasterne mellem København og Ikast. Byen, som hun har kaldt hjem siden sommeren 2018.

 

- Roen har nok været den største forandring. Der er meget stille i Ikast. Vi kom i sommerperioden, og efter en biograftur skulle vi gå hjem klokken ni om aftenen. Der var ingen mennesker, ikke en eneste bil, og der var knap en lyd at høre. Min kæreste og jeg gik midt på vejen og tænkte “hvad er det her?” fortæller den snart 29-årige landsholdsstreg, før hun atter bryder ud i en let latter ved tanken.


Ønsker at være tæt på klubben

Men det var et helt bevidst og aktivt valg fra parrets side, at de bosatte sig i Ikast, da den treårige aftale med Herning-Ikast Håndbold trådte i kraft. Også selv om adresserne tidligere har heddet Odense, Frederiksberg og Vedbæk.

 

- Vi har slet ikke overvejet at flytte til fx Aarhus, for vi synes egentlig, at Ikast har det, som vi har behov for. Og samtidig har vi ønsket at være tæt på klubben og blive en del af dén og byen på alle måder. Desuden er der mange grønne områder i Ikast, og med to hunde er det altså dejligt at kunne komme ud i naturen.

 

“Der er en større gæstfrihed herovre”

 

Til kamp på gåben
Siden skiftet har Sarah Iversen også mærket, hvordan tiden er blevet bedre i hverdagen.

 

- Min kæreste og jeg har været vant til enormt megen transporttid, og nu nyder vi friheden ved at kunne gå til hallen. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange timer vi har brugt bare på at rejse frem og tilbage, og nu kan vi bruge den tid til alt mulig andet. Det har virkelig en stor værdi for os begge.

 

Større gæstfrihed i det midtjyske

Når man rykker fra Frederiksberg til Ikast er de kulturelle forskelle til at tage og føle på. Den rolige og gæstfri jyske facon har dog gjort det lettere at falde til, fortæller københavneren.


- Én af de forskelle, vi har bemærket mest, er, at folkefærdet i Midtjylland er meget imødekommende på en anden måde. Her kan man godt falde i snak med hinanden i køen i Fakta, og jeg ved snart ikke, hvor mange mennesker jeg har talt med, når jeg har været ude at gå tur med hundene. I København hersker der en anderledes travlhed, og københavnere går typisk mere rundt i deres egen boble. Der er en større gæstfrihed herovre, og man tager sig tid til at sige hej, når man møder folk. Det er noget, vi nyder, og det har været med til at gøre, at vi har følt os velkomne helt fra begyndelsen.

 

God progression

Byen var hurtig til at åbne op for sin nye stregstjerne, og efter den første lille sæsons tid i Herning-Ikast Håndbold føler Sarah Iversen sig nu også godt integreret på holdet, personligt såvel som håndboldmæssigt.

 

- Jeg synes, der er sket en ret god progression på både det personlige og det sportslige plan. Den første tid gik med at lære hinanden at kende både på og uden for banen. Vi skulle lære, hvordan vi kunne gøre hinanden gode. Men jeg er faldet godt til på holdet og har fået en masse spilletid, og langsomt har jeg taget den rolle, som de havde forventet af mig. Jeg er rigtig glad, for alting går rigtig godt.

 

“En del af min opgave er at gå forrest, hvis der skal gives lidt tæsk, og det tiltaler mig helt vildt”

 

Tør at være den skrappe
På banen lyser ilterheden ud af øjnene på den københavnske kriger. Der bliver givet og taget både fysisk og verbalt, og det er netop den rolle, trænere og holdkammerater forventer, at Sarah Iversen påtager sig.

 

- Jeg er ikke bange for at råbe lidt og sætte mig i respekt, og jeg tør at skubbe til de andre, når det bliver for sødt. Vi har talt om, at man gerne må gå lidt til hinanden, også verbalt, og da er jeg som person typen, der kalder en spade for en spade og godt kan give en ordentlig skideballe, hvis jeg ikke er tilfreds - også selv om det måske ikke altid lyder lige pænt. Jeg bliver sur, og jeg stiller høje krav til mine medspillere, lige som jeg forventer, at de stiller krav til mig. Vores potentiale er stort, og derfor ønsker jeg, at vi skal forløse det så meget som muligt.

 

- Jeg brænder bare så meget for det, og så kan det nogle gange godt komme til at se lidt voldsomt ud, men i bund og grund handler det om, at jeg virkelig vil vinde. En del af min opgave er at gå forrest, hvis der skal gives lidt tæsk, og det tiltaler mig helt vildt, fortæller Sarah Iversen, som man dog ikke skal frygte at komme i håndgemæng med i Fakta-køen.

 

“Pludselig har jeg sparket en skraldespand ned og været ved at smadre et helt omklædningsrum”

 

Tværtimod.

 

Håndbold-Sarah kontra civile Sarah

For når først adrenalinen har lagt sig, og når der står Sarah-tid eller kærestetid i kalenderen, er landsholdsspilleren en helt anden person end hende, man ser udkæmpe store slag på halgulvet.

 

- Uden for banen er jeg nok lidt en husmor-type, der værdsætter hygge og kvalitetstid. Jeg er meget, meget rolig og nyder at gå helt ned i gear, tage en lang gåtur med hundene og min kæreste og bare trække stikket fuldstændig fra alt, der har med håndbold at gøre.

 

- Jeg elsker at være sammen med pigerne, og jeg synes, vi har det rigtig godt sammen, men jeg er nok også én af de første, der har brug for en pause fra det sociale. Det er ikke et fravalg af pigerne - men et tilvalg af mig selv. Jeg lader bedst op, når jeg er alene og kan være mig selv i helt trygge rammer. Jeg bliver sindssyg, hvis jeg skal være omringet af mennesker hele tiden, siger en bundærlig Iversen og fortsætter.

 

- Men, ja, Sarah på og uden for banen er to vidt forskellige personer. Når vi bare sidder og snakker på holdet, så er jeg hende den helt afslappede, der måske skyder et par tørre jokes af sted, men som ellers er fuldstændig nede på jorden. Så spiller vi en dårlig halvleg, og pludselig har jeg sparket en skraldespand ned og været ved at smadre et helt omklædningsrum, inden trænerteamet overhovedet er kommet ind for at fortælle, hvad der skal ske i anden halvleg. Det er virkelig håndbold-Sarah kontra civile Sarah, og der er en kæmpe kontrast.

 

Netop den kontrast bringer os tilbage til det rolige miljø i Ikast, der passer københavneren så glimrende.

 

- Tempoet er helt nede i første gear - måske endda næsten bakgear til tider, joker stregen.

 

- Det tiltaler mig vildt meget, at det ikke alt sammen skal være så hektisk, og jeg kan mærke, at vi har fået en anden ro over os. Tempoet bliver sat ned, og det giver bare en masse overskud, synes jeg. Det gør, at jeg kan præstere bedre.