Både for os selv og Skanderborg er kampen uden reel betydning. Fjerdepladsen er sikret for vores vedkommende, og avancement til tredjepladsen er ikke muligt, mens Skanderborg ligger næstsidst isoleret både i forhold til Vendsyssel der er rykket ud, og langt op til Horsens på 12. pladsen.
Så det ligner umiddelbart en kamp uden den store intensitet, men Kasper Christensen og hans mandskab går dog ind til kampen med seriøsitet, og vil bruge kampen til at få et godt afsæt ind i slutspillet, og de kommende kampe mod Lada i EHF European Cup.
"Vi skal bruge kampen til at lege med forskellige detaljer i vores spil. Derfor tager vi til Skanderborg med et seriøst mindset, og ser kampen som en fin test, inden den kommende periode med slutspil og kvartfinaler mod Lada", udtaler Kasper forud for aftenens kamp.