24.04.2019, 08:51 | Af: Louise Ø. Nielsen | Foto: Hamistolen Photography

Semifinalerne er fastlagt

Spilletidspunkterne for de kommende DM-semifinaler mod Odense Håndbold er på plads

Med fredagens 31-19 sejr over Aarhus United sikrede Herning-Ikast Håndbold sig en af de eftertragtede pladser i DM-semifinalerne. Her venter grundspilsvinderne fra Odense Håndbold i de direkte kampe om en finaleplads.

Allerede nu kender vi spilletidspunkterne for de to første DM-semifinaler, de bliver spillet henholdsvis lørdag den 27. april kl. 16.00 i Odense Idrætshal og onsdag den 1. maj kl. 20.30 i IBF Arena.
En eventuel tredje semifinale vil blive spillet onsdag den 8. maj i Odense Idrætshal.

Bronzekampe og finaler bliver afviklet fra tirsdag den 14. maj til og med lørdag den 25. maj.

Du kan købe din billet til det vigtige semifinaleopgør mod Odense Håndbold allerede nu ved at klikke her