09.01.2019, 20:44 | Af: Jan Skjødt Østergaard Pedersen | Foto: Erik Laursen

Odense Håndbold blev for stor en mundfuld

De fynske ligaettere blev for stærke for HIH’erne.

Det lå på forhånd i kortene, at det ville blive en stor opgave mod Odense Håndbold i aftenens opgave i HTH Ligaen. Og det blev det.

I Odense Idrætshal måtte Kristian Kristensens tropper se sig besejret af rækkens ubesejrede tophold med 31-23 efter at have været bagud ved pausen med 18-12.

HIH’erne startede ellers kampen på fornem vis, da Tonje Løseth, efter knap fire minutter bankede bolden i nettet til en 1-4-føring. Tremålsforspringet holdt indtil det tiende minut, hvor værterne gik fra at være bagud med 3-6 til en føring på 7-6, takket være Mette Tranborg og Stine Jørgensen. Herfra slap fynboerne aldrig kampen.

Herning-Ikast Håndbold er fortsat placeret på en femteplads i HTH Ligaen med tyve point efter de første 16 spillerunder.

Næste opgave for HIH’erne er på søndag, hvor de på hjemmebane tørner sammen med svenske IK Sävehof i gruppespillet i EHF Cuppen.

Opgøret spilles i IBF Arena klokken 16.30 og du kan sikre dig billetter til kampen HER

Kampen i tal: Odense Håndbold - Herning-Ikast Håndbold 31-23 (18-12)

Odense Håndbold: Stine Jørgensen 6, Mette Tranborg 6, Ingvild Kristiansen Bakkerud 4, Sara Trier Hald 3, Suzanne Bækhøj 2, Freja Cohrt 2, Jessica Da Silva Quintino 2, Nadia Offendal 2, Mie Højlund 2, Susanne Madsen 1 og Kathrine Heindahl 1

Herning-Ikast Håndbold: Emma Friis 6, Helene Fauske 5, Sarah Iversen 4, Tonje Løseth 3, Louise Burgaard 3 og Mie Augustesen 2

Udvisninger:
Odense Håndbold: 0
Herning-Ikast Håndbold: 1

Tilskuere: 2088 i Odense Idrætshal