15.09.2018, 21:00 | Af: Jan Skjødt Østergaard Pedersen | Foto: Erik Laursen

Nordmand i hopla

Norske Helene Gigstad Fauske har fået en imponerende god start på den nye sæson

Helene Gigstad Fauske har åbnet sæsonen med fremragende spil og den norske bagspiller ligger, på fornem vis, øverst på topscorerlisten i HTH Ligaen.

Efter fem spillerunder har nordmanden scoret, ikke mindre end, 38 mål, hvilket er et snit på imponerende 7,6 mål pr. kamp.
Senest blev det til 9 mål i torsdagens kamp mod de forsvarende danske mestre fra København Håndbold.

Helene Gigstad Fauske, som for nylig blev udtaget til det norske landshold, sætter ord på, hvorfor det går så godt lige nu.

-Jeg tror, at det går så godt lige nu, fordi jeg har trænet godt i sommerpausen og i opstartsfasen med HIH. Vi har et godt træningsmiljø og vi har ”pushet” hinanden hele vejen. Dette tror jeg viser sig i kampene nu. Jeg håber selvfølgelig, at det fortsætter hele sæsonen igennem og at vi præsenterer os som et at de hold i ligaen med den bedste fysik.

Glad for tilliden

-I tillæg har vi et godt spil, som gør, at jeg bliver sat godt op i nogle gode situationer. Endvidere er jeg vildt glad for den tillid, som jeg har fået af trænerteamet og spillerne, når det gælder min nye rolle på holdet.

Helene Gigstad Fauske og resten af mandskabet fra HIH skal i aktion igen på mandag, når de på hjemmebane tørner sammen med NFH i 1/4-finalen i Santander Cup.

Køb dine billetter til kampen her