Hjemmesiden bruger cookies. De er ufarlige og bruges til bl.a. anonym trafikmåling. Ved at bruge vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies OK
29.12.2018, 23:20 | Af: Jan Skjødt Østergaard Pedersen | Foto: Hamistolen Photography
Kristian Kristensen og co. besejrede TTH Holstebro i en træningskamp
Herning-Ikast Håndbold er i gang med forberedelserne til anden sæsonhalvdel og som opvarmning til holdets første betydende kamp på onsdag, spillede HIH’erne lørdag træningskamp mod ligakonkurrenterne fra TTH Holstebro.
I Gråkjær Arena i Holstebro vandt Kristian Kristensens tropper med 22-20, hvor det blev spilletid til stort set alle i truppen.
-Det er vigtigt at få banket lidt rust af, inden det går løs 2. januar hjemme mod Team Esbjerg. Et af målene for den kommende periode er at hæve vores scoringsfrekvens med to mål pr. kamp i forhold til første sæsonhalvdel. Kan vi det, ser det fornuftigt ud, sagde cheftræneren til Herning Folkeblad efter kampen.
Herning-Ikast Håndbold spiller deres første kamp i det nye år på onsdag, når Team Esbjerg gæster IBF Arena.
Så tag alle dem du kender under armen og kom til topkamp klokken 20.30.