Hjemmesiden bruger cookies. De er ufarlige og bruges til bl.a. anonym trafikmåling. Ved at bruge vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies OK
06.10.2018, 18:44 | Af: Jan Skjødt Østergaard Pedersen | Foto: Hamistolen Photography
HIH’erne kunne tage ét point med sig hjem efter et opgør mod ærkerivalerne
Herning-Ikast Håndbold forsvarede sin femteplads i HTH Ligaen efter, at det lykkedes Kristian Kristensens tropper at sikre sig det ene point i Viborg.
I sidste minut, i VIBOCOLD Arena, hamrede norske Helene Fauske bolden i kassen til slutstillingen 20-20.
Midtjydernes sidste skanse, Sabine Englert, stod med en imponerende redningsprocent på 47,2 og den 36-årige tysker samt et hårdtarbejdende forsvar var skyld i, at enhjørningene kunne tage fra Viborg med det ene point i bagagen.
Helene Fauske og Emma Friis blev topscorer for Herning-Ikast Håndbold med 6 mål hver.
Efter syv spillerunder er Herning-Ikast Håndbold placeret på en femteplads i rækken med 9 point og på onsdag skal enhjørningene i aktion igen, når de på hjemmebane tørner sammen med ligaoprykkerne fra EH Aalborg.
Opgøret spilles i IBF Arena klokken 19.00 og du kan sikre dig billetter til kampen HER
Kampen i tal:
Viborg HK – Herning-Ikast Håndbold 20-20 (9-7)
Viborg HK : Moa Högdahl 6, Kristina Jørgensen 6, Carin Strömberg 3, Stine Andersen 2, Amalie Grøn Hansen 1, Ann Grete Nørgaard 1, Ida-Marie Moesgaard Dahl 1
Herning-Ikast Håndbold : Emma Friis 6, Helene Fauske 6, Sarah Iversen 3, Tonje Løseth 2, Stine Skogrand 1, Louise Burgaard 1, Trine Troelsen 1