19.05.2019, 11:12 | Af: Louise Ø. Nielsen | Foto: Hamistolen Photography

Fornem hæder til HIH-spillere

Hele fire Herning-Ikast spillere blev forud for den første finalekamp i Esbjerg hædret af deres kollegaer

Sæsonen nærmer sig sin ende, medaljekampene er i gang, og det er tid for kåring af sæsonens bedste spillere. Netop denne kåring fandt sted forud for det første finaleopgør lørdag eftermiddag i Esbjerg.

Herning-Ikast Håndbold kan på falderebet af denne sæson bryste sig af hele tre spillere på årets hold samt at have årets talent i truppen.
Holdet er sat af spillere fra HTH Ligaen, 1. division samt de danske udenlandsprofessionelle. Det er dermed spillernes kollegaer, som har valgt dem til den fornemme hæder.

Årets talent er Emma Friis, som løb med hele 59% af stemmerne. Derudover blev Sabine Englert kåret til årets målvogter, Helene Fauske blev kåret til årets playmaker og Louise Burgaard blev årets højre back