22.05.2019, 00:57 | Af: Jonas Dahl Nielsen | Foto: Hamistolen Photography

Ærgerlige HIH-spillere roser holdets indstilling og fight

Reaktioner fra Jessica Ryde og Sarah Iversen samt Helene Fauske, der måtte udgå tidligt.

Herning-Ikast Håndbold slutter sæsonen af med DM-sølv. Det står fast efter to finaleopgør mod favoritterne fra Team Esbjerg, der havde de få ekstra procenter til at tippe finaleserien til vestjysk side.

Enhjørningerne var flot med i begge kampe, og i tirsdagens opgør på hjemmebane var holdet endda tæt på at fremtvinge en tredje og altafgørende runde efter en stærk slutspurt. Med resultatet 19-20 efter en tæt og intens fight blev det dog esbjergenserne, der løb med sejren og dermed også guldmedaljerne.

I HIH-lejren var der efterfølgende tilfredshed med både indstilling og indsats, selv om finaleskuffelsen - ganske naturligt - sad tungt i kroppen.

Jessica Ryde
Keeperen spillede hele anden halvleg og stod på 47 %.

- Vi gør alt, hvad vi kan, for at vende det til vores fordel, men vi taber alligevel. Selv om det er lidt sent i kampen, så er det stærkt gået, at vi kommer tilbage på den måde, vi gør. Det er flot kun at lukke 20 mål ind, men vi skal formå at score flere selv. Hele sæsonen står på spil i en finale, og derfor er der også nogle faktorer, der spiller ind, som kan gøre, at man måske er mindre fokuseret og mindre skarp i visse situationer, når man møder så godt et hold som Esbjerg. Men det er stadig ærgerligt, at vi ikke lige har den sidste skarphed.

- Esbjerg har en kvalitet og en bredde, som vi ikke kan matche. Og når Fauske - som er én af vores bedste spillere - så går ud efter et kvarter, har vi desværre ikke bredden til at sætte én ind på samme niveau. Det er ikke for at fornedre nogen, men Helene har udfyldt en stor rolle i denne sæson, og derfor gør det en stor forskel i en kamp, hvor vi i forvejen er oppe imod en bedre modstander.

Helene Fauske
Den norske playmaker måtte udgå med en knæskade midtvejs i første halvleg, og dermed var finaledeltagelsen forbi.

- Jeg dækker op, da Vilde Ingstad træder mig over foden, og så får jeg et vrid i knæet. Det strækker på indersiden af knæet, og jeg hører en lyd, men jeg ved ikke, om der er noget i det. Det dunker og gør ondt nu, når jeg går, men jeg kan støtte nogenlunde på det. Det lader ikke til at være en korsbåndsskade, men jeg skal have det undersøgt nærmere i ugens løb. Formentlig er det et forstrukket ledbånd.

- Det er en vildt træls følelse at blive skadet så tidligt i en kamp, og særligt når det er en skade, man ikke selv har indflydelse på. Det gjorde mig ked af det, at jeg ikke kunne spille videre, for det er en drøm at spille disse kampe, og samtidig ville jeg gerne hjælpe holdet. Men respekt til pigerne, som knokler på i hele kampen, og jeg synes, vi fortjente at vinde. Vi spiller os frem til nogle rigtig gode chancer i angrebet, og vi får Esbjerg til at slide enormt meget for deres scoringer. Vores indstilling og fight var fantastisk, og vi var det bedste hold, men vi manglede den sidste koncentration og skarphed i de afgørende momenter.

Sarah Iversen
Stregspilleren både tog imod og uddelte mange tæsk i begge ender af banen.

- Vi knokler som svin i forsvaret. Vi står bedre, end vi tidligere har gjort mod Esbjerg, og det er ret fint at holde dem nede på ni mål i anden halvleg. Til gengæld brænder vi - jeg selv inklusiv - jo bare nogle kæmpestore muligheder, og Sandra (Toft, red.) står pissegodt, men nogle af chancerne bliver bare ikke større og skal sættes ind. Forsvarsmæssigt kan vi være tilfredse, men jeg synes, vi skal være skarpere, når vi egentlig spiller os til gode chancer i angrebet.

- Vi kæmper alt, hvad vi kan - også efter vi desværre mister Helene (Fauske, red.) tidligt. Vi er en smal trup, og det er vi vant til, så selv om det var ufedt at miste hende, var det fedt, hvordan andre tog over. I forsvaret, hvor vi har chancen for at vinde kampen, står vi godt, og taktisk er vi godt forberedt og formår at gøre det svært for dem. Indstillingen og troen kan man ikke tage noget fra, for den er der, og man kan ikke bebrejde nogen noget. Alle kæmper det bedste, de kan, så indsatsen kan vi godt være stolte af. Meeen jeg er nok mere stolt om en uge, for lige nu er jeg mest af alt skuffet.