25.03.2021, 11:12 | Af: Jonas Hooge | Foto: Hamistolen

Kasper C: En vild 2. halvleg

I går tog vi hul på slutspillet, hvilket blev markeret med en sejr over København Håndbold på 30-25, efter at vi var bagud 9-14 ved pausen.

Som cifrene antyder, så var 1. halvleg ikke noget at skrive hjem om, hvor der ikke var meget der lykkedes, mens det så anderledes opløftende ud efter pausen. Og det er da også den sidste del af kampen, som Kasper Christensen hæfter sig ved.

"Vi spiller en vild 2. halvleg, hvor pigerne viste stor karakter, ro og tiltro til hinanden, til trods for, at vi i den grad havde ryggen mod muren efter 1. halvleg. Vi fik vendt en meget svær situation til en fantastisk præstation, og det er helt sikkert noget, vi kan tage med os videre i slutspillet", fortæller Kasper, inden han og resten af truppen tager turen mod Rusland, hvor vi lørdag møder Lada i første kvartfinale i EHF European Cup.

"Så det var en meget vigtig sejr, der stiller os godt, og nu begynder vi at kigge frem mod kampen på lørdag"