Hjemmesiden bruger cookies. De er ufarlige og bruges til bl.a. anonym trafikmåling. Ved at bruge vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies OK
23.10.2020, 20:42 | Af: Jonas Hooge | Foto: Hamistolen
At der ikke er nogle lette kampe i Bambusa Kvindeligaen fik vi syn for sagen for her til aften, hvor det kun blev til uafgjort mod Holstebro. Kampen endte 23-23.
Ved pausen lignede det ellers ikke, at kampen skulle gå hen og blive spændende, da vi på dette tidspunkt førte 15-10, og hvor det lignede et hjemmehold, der havde tingene under kontrol.
Efter pausen førte vi både med fire og fem mål langt ind i halvlegen, men med ti minutter igen kom Holstebro for alvor tæt på, da de reducerede til 21-19. HIH fik dog igen øget til tre måls forspring, og med under tre minutter stod det 23-21, men så kom der en fejlaflevering og efterfølgende et brændt skud, og med tre sekunder igen, gjorde Jenny Carlson det til 23-23, hvilket der ikke var tid til at svare igen på.
Reaktioner på kampen senere