Om det var fordi, at vi allerede var videre til DM-semifinalen forud for dagens kamp skal være usagt, men det så unægtelig ud som om, at der fra kampens start manglede den tænding, som vi normalt ser. Vi havde svært ved at komme frem til afslutninger, og dem der så kom, var langt fra vanlig standard i det første kvarter. Det udløste hele to time-outs fra Kasper Christensens side, hvor der blev talt med store bogstaver.
Herefter begyndte det heldigvis at vende, og samtidig med, at København faldt lidt i kadence, begyndte vi så småt at finde ind i rytmen, og fik stille og roligt halet ind på gæsterne, der havde oparbejdet et forspring på hele otte mål. Tæt på pausen var vi således ”kun” nede med tre, men på Københavns sidste aktion, fik de bragt sig yderligere foran, således at stillingen efter de første 30. minutter var 12-16.
Der var fart over feltet, og en helt anden tænding fra start af anden halvleg, hvor vi kom ud med en helt anden attitude, og hurtigt fik vi spist os endnu tættere på og godt midtvejs i halvlegen kunne Stine Skogrand udligne til 21-21.
Bedst som man troede, at nu var vi spillet ind i kampen, så fik København ny luft og formåede endnu engang at trække fra med tre, blandt andet takket være et stærkt spillende Christina Wilbork og Amalie Milling i målet, og kunne fortjent gå fra banen som vindere.